Vil du gerne være blandt de bedste i Danmark til PPC markedsføring?

Rito.dk og Cykelpartner.dk søger en ildsjæl til vores erfarne it- og markedsføringsafdelinger. Som e-handelselev vil du komme til at arbejde i to meget innovative e-handelsvirksomheder, der ligger i toppen af dansk e-handel. Til den nyligt overståede prisuddeling inden for e-handel var både Rito.dk og Cykelpartner.dk nomineret i flere kategorier. Den mest prestigefulde pris “Brugernes Favorit” blev vundet af Cykelpartner.dk stærkt forfulgt af Rito.dk. Derfor kan vi også med god samvittighed skrive, at du vil komme til at være elev i danskernes foretrukne e-shops.

Hvad går det ud på?

Stillingens titel er handelsassistent med speciale i e-handel – men når du er færdig, kan du også kalde dig Adwords specialist.
Nogle af de ting, som du kommer til at arbejde rigtigt meget med er:

  • Søgeordsanalyser
  • Annoncebudskaber
  • Målgruppeanalyse
  • Landingssider
  • Test
  • ROI
  • Dataanalyse

Hvem er du?

For at komme i betragtning til stillingen forudsætter det, at du har erfaring eller som minimum har sat dig ind i de mest basale elementer inden for online markedsføring.
Adwords og andre former for PPC er i høj grad afhængig af den generelle SEO og kræver en god overordnet forståelse for e-handel og markedsføring. Hvis du har erfaring eller kendskab til en eller flere af nedenstående begreber, vil det være en stor fordel for dig i ansættelsesprocessen. I din ansøgning må du gerne beskrive, i hvor stort omfang, du har kendskab til nedenstående:

  • Søgeordsanalyser
  • Konverteringsoptimering
  • Brugeroplevelser
  • Målgrupper
  • Brugen af USP’ere
  • Analytics
  • Opsætning og vedligeholdelse af hjemmesider
  • Billedredigering
  • Videoproduktion
  • Programmering
  • Nyhedsbreve
  • On- eller off-page SEO
  • Affiliate marketing
  • Eller andre relevante emner indenfor markedsføring og e-handel.

Hvorfor søge to elever til to firmaer?

Fordelen ved at blive ansat i to virksomheder er, at du får mulighed for at få en større forståelse for, hvordan du henvender dig og tilpasser dig indhold til forskellige målgrupper. Du vil ikke være den eneste, som starter i uddannelsesforløbet som handelsassistent, og det vil give dig mulighed for at meningsudveksle og drøfte udfordringer med en anden elev.
I praksis vil du komme til at møde nogle faste dage om ugen hos Rito.dk, og nogle andre faste dage hos Cykelpartner.dk. Du vil dermed ikke komme til at bruge tid på at køre frem og tilbage mellem virksomheden i løbet af en arbejdsdag.

Hvorfor er dette elevstillingen, som du ikke må sige nej til?

Du vil komme til at arbejde sammen med nogle af de bedste inden for deres felt. Dette betyder, at du vil blive en meget eftertragtet og unik ressource for fremtidige arbejdsgivere, når du har gennemgået dit uddannelsesforløb hos os.

Desuden bliver du en del af to uformelle arbejdspladser, hvor du foruden godt kammeratskab, bordfodbold og fredagsøl med kollegerne har stor indflydelse på din egen hverdag. Vi mener, at glade medarbejder performer bedst, og derfor har vi stort fokus på, at vores medarbejdere glæder sig til at komme på arbejde og trives i deres stillinger.

Dennis Drejer

dennis1 Dennis ejer Rito.dk og favner bredt i sin viden om e-handel og markedsføring. Det er fedt at arbejde sammen med Dennis, da han altid ser fremad og vil være den første til at bruge ny teknologi og afprøve teorier. Hvis Dennis ikke selv kan lære dig det, som er værd at vide inden for markedsføring, så kan han fortælle dig, hvem der kan.

Du kan læse mere om Dennis her.

twitterlinkedingoogleicon

Søren Sieg Jensen

dennis1 Søren er ansat hos Cykelpartner.dk og kender til rigtig mange elementer i online markedsføring. Søren udmærker sig ved at have en teknisk tilgang til markedsføring, og så er han en af de bedste i Danmark til at skabe salg via nyhedsbreve. Søren er rigtig dygtig til at formidle viden omkring markedsføring og e-handel, og han er ofte ude og holde oplæg i både store og små forsamlinger.

Du kan læse mere om Søren her.

twitterlinkedingoogleicon

Lars Bachmann

dennis1 Lars er en af de gamle drenge i branchen og har tidligere haft sit eget SEO bureau. I dag arbejder han på fuld tid hos Cykelpartner.dk og er en del af deres stærke markedsføringsteam. Lars har dybdegående kendskab til SEO og hvis han ikke ved det, så er det ikke værd at vide. Foruden at være Cykelpartners SEO-mand, så står Lars også for at sikre Cykelpartners tilstedeværelse og kundeservice via Facebook og andre sociale medier.

Du kan læse mere om Lars her.

twitterlinkedingoogleicon

Daniela Edemann

dennis1 Daniela arbejder på deltid hos både Cykelpartner.dk og Rito.dk. Hun har desuden sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun sælger opsætning, opretning og vedligehold af Adwords. Hos Cykelpartner og Rito arbejder hun overvejende med Adwords og andre former for PPC markedsføring. Daniela er certificeret Adwords partner, og der kommer ikke noget nyt på markedet på hendes område, uden at hun sætter sig ind i brugen af det.

Du kan læse mere om Daniela her.

twitterlinkedingoogleicon

Er du stadig med?

Så send os en ansøgning.

Hvis du stadig er med og ikke er skræmt helt væk, så send os en ansøgning og fortæl os, hvorfor du er den kommende elev, som vi bare ikke kan undvære.

Hvis vi vurderer, at du er den rigtige kandidat til stillingen, så bliver du ansat med det samme – så skynd dig at sende os en mail, så du kommer først i køen.
mailman
Vi søger to elever og når de er fundet, så stopper vi søgningen
Der er med andre ord ikke nogen ansøgningsfrist, ligesom der heller ikke er noget specifikt opstartstidspunkt. Er du den rette kandidat, så finder vi i fællesskab ud af, hvornår du starter.

Er du lidt i tvivl?
Hvis du stadig er med, men er lidt i tvivl om, om det er noget for dig eller om du er noget for os, så vil vi alligevel rigtig gerne høre fra dig og svare på de spørgsmål, som du har. Vi kan fanges på mail herover eller du kan ringe og få en snak med Daniela om, hvad vi forventer, og hvad du kan forvente. Du kan fange hende på 51 90 54 41.